Institut for Medicinsk Biokemi

UNIVERSITETETS HJEMMESIDE

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Institut for Medicinsk Biokemi

Navigation

MEST TIL

DU ER HER: Uddannelse » Undervisning » Medicinsk Biokemi

Medicinsk Biokemi

Formål:

Målet for undervisningen er at bibringe de studerende indsigt i organismens opbygning og funktioner på det molekylære niveau. Et grundigt kendskab til den basale BIOKEMI er en absolut forudsætning for at kunne forstå sygdommes årsager, symptomer og behandling.

Undervisningen, der også inddrager relevant kemisk baggrundsviden, skal danne basis for, at den studerende senere kan tilegne sig en række andre fag i studiet på et fagligt højt niveau og læse medicinsk faglitteratur, hvor biokemiske begreber og terminologi anvendes.

Se også Fagbeskrivelse af Biokemi med Kemi.

Undervisningens omfang:

Der afholdes 18 forelæsninger på 4. semester og 18 forelæsninger på 5. semester. Hver forelæsning følges op med to dobbelt holdtimer. For tiden tilbydes desuden tre temaforelæsninger om ernæring. Hvis Basalt Øvelses kursus er gennemført er der også mulighed for at deltage i Klinisk-Biokemisk Øvelseskursus og Medicinsk DNA Teknologi. Se i øvrigt Fakultetets læseplan.

Ansvarlige:

Lektor Ulrich Kragh-Hansen står for 4. semesters biokemi, mens professor Bent Honoré er ansvarlig for 5. semesters biokemi. I biokemi tilbydes også Klinisk-Biokemisk Øvelseskursus og et kursus i Medicinsk DNA Teknologi ved hhv. professor Søren Kragh Moestrup og lektor Peder S. Madsen.

Eksamen:

Der afholdes en skriftlig eksamen af 6 timers varighed i faget Biokemi med Kemi.

 

Undervisningsmateriale

 

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 09.02.2010